Der skulle ifølge Dansk Sprognævn ikke være lavet undersøgelser siden dengang.

Det vil altså sige, at ”de 120-ord” er de ord, der bruges allermest i børnebøger.

De fleste ord på listen er ikke særlig konkrete i deres indhold (kan, her, men…) og derfor kan det være rigtig besværligt og enerverende at få dit barn til at træne disse ord. Desuden er mange af ordene ikke lydrette, så mit råd til dig vil være, at du ikke skal få dit barn til at ”sige lydene” (fonologisk stavning), men lader dit barn se ordene mange mange gange. Så bliver ordene genkendt næsten som et billede, lidt på sammen måde, som hvis du ser et billede af solen – så tænker du heller ikke s-o-l, men ser bare billedet 😉

Det er et faktum, at hvis et barn har kendskab til de 120-ord og har dem ”på lager”, har barnet mindst 50% – og nogle taler om endnu mere – af det danske skriftsprog som paratviden, så det er virkelig sliddet værd!

De fleste skoler arbejder meget bevidst og systematisk med ordene, men vil du gøre noget virkelig godt for dit barns læse- og skrivefærdigheder, kan I også legelære (vist mit eget ord, men jeg er sikker på, du forstår) derhjemme.

For at gøre det lidt lettere for jer forældre, har I her et par ideer til, hvordan I sammen kan træne de 120-ord på en sjov og hyggelig måde – og der fremmer måske lysten med små præmier?

Leg og øv derhjemme

Allerførst vil jeg sige, at det altid er en rigtig god idé at have listen over de 120 hyppigste ord synlige derhjemme, enten alle 120 ord som f.eks. plakat eller de ord, I (eller skolen) træner for tiden. Om du køber ordene som plakat, ordkort eller lignende eller selv fabrikerer dem, er helt op til dig selv og den tid, du vil bruge.

1. leg: Brug ordkort til en hente- skriveleg. Læg allerførst et stykke papir på bordet sammen med en blyant. Gem derefter 5 ordkort rundt omkring i stuen/køkkenet, mens barnet holder sig for øjnene. Nu skal dit barn finde kortene. Når det første kort er fundet, får du det, og barnet skal allerførst læse ordet og bagefter løbe hen og skrive ordet på papiret – man må naturligvis gerne gå tilbage til dig og se ordet igen. Herefter videre med at finde næste kort.
2. Hav en plade eller et stykke papir med alle 120-ord foran jer. Dit barn skal nu kaste en terning eller måske en rosin. Det ord, der rammes, skal dit barn: a. læse (1 point b. lave en sætning med (2 point) og c. stave uden at se (3 point) Derefter er det din tur – du kan jo et par gange stave forkert og lade barnet opdage det.
3. Hurtiglæsning. Du skal bruge alle 120 ord som ordkort, et ord på hvert kort. Du viser dit barn ordkortet og barnet læser – og så hurtigt videre til næste. Hvor mange kan I nå på f.eks. 2 minutter? De ord, der læses forkert lægger du bare til side, så kan I jo kigge en ekstra gang på dem.

Der er helt sikkert mange af jer, der har flere gode ideer, og jeg vil blive utrolig glad for input til legelæreideer, som jeg her kan dele med andre forældre. Det allervigtigste er, at det er sjovt og hyggeligt for jer begge.

Jeg kan forestille mig, at I derhjemme så småt er ved at planlægge, hvad I skal lave i sommerferien, men for en del forældre – faktisk i ca. 55.000 hjem – vil der ganske kort tid efter ferien ske en stor og afgørende ændring: jeres barn skal starte i skole!

Jeg ved også med 100% sikkerhed, at du vil gøre alt for, at det bliver en tryg og god oplevelse for dit barn. Langt de fleste børn går i dag i børnehave, og det er en fornøjelse at opleve, hvordan alle institutioner søger at klæde ”deres” børn bedst muligt på til at mestre overgangen.

Jeg er dog af den opfattelse, at I forældre er de allervigtigste personer, når det drejer sig om at klæde netop dit barn på til en god start på skolelivet. Og der er så mange ting, du kan gøre, men lov mig, at du ikke opfatter nedenstående liste som en tjekliste. Dit barn kan sagtens få en forrygende god skolestart uden at kunne alt på listen 😉

Ting, det vil være rigtig godt for dit barn at kunne inden skolestart:

• deltage i lege sammen med andre børn
• forstå kollektive beskeder – det gælder også mig!
• hoppe – også på et ben, rulle, gribe, kaste og hinke
• have kendskab til de mest almindelige farver og former
• være selvhjulpen med at tage tøj på og af – knappe osv.
• klare toiletbesøg selv
• lytte, mens andre fortæller og læser højt
• fortælle om ideer og ønsker til andre – både børn og voksne
• skrive sit eget navn
• klippe efter en streg og farve indenfor stregerne (finmotorikken)
• tælle til 10 og forstå antal op til 10
• kende forskel på tal og bogstaver

Listen her er sikkert ikke fuldkommen, men kan dit barn de fleste af disse ting, har du virkelig gjort noget godt for dit barn, så overgangen fra børnehaven til skolen kan ske på en tryg måde.

Noget helt andet er også, om DU er parat og har forberedt dig på at være ”skolebarnsforælder” i stedet for ”børnehaveforælder”?

I børnehaven er pædagogerne faktisk utrolig søde til at gøre opmærksom på f.eks. tøj, der mangler. Mange steder får du også at vide, om dit barn spiser op – de sørger måske for, at den overskydende mad bliver i madkassen, så du får informationen. Som ”skolebarnsforælder” må du mere sætte din lid til, hvad dit barn fortæller og så i øvrigt sørge for at følge med på skoleintra, hvis der nu skulle stå noget om lektier, ture eller andet.

Så tro mig, når I kommer til efterårsferien det første skoleår, er den virkelig velkommen – I vil sikkert være temmelig udmattede af alt det nye. Jeg ved dog også af erfaring, at man bliver noget mere afslappet ved barn nummer 2 – men det vil altid være utrolig spændende at starte både som nyt skolebarn og som ny skolebarnsforælder.

På webshoppen kan du finde inspiration. For eksempel forskellige pakketilbud eller den lidt mere udfordrende

Mh Inge

Hvad end undskyldningen er, står du med lidt af en udfordring. Skal du holde fast? Skal du begynde at forklare, at lærerne siger det? Eller måske prøve at få dit barn til at forstå, hvor vigtigt det er at kunne læse, og at man kun bliver god til det, hvis man læser hver dag og bla bla bla…
Jeg kan ikke påstå, at du har tabt, men du er tæt på og har i hvert fald en situation, der kan udvikle sig i særdeles uheldig retning.
Men prøv at tænke lidt tilbage. Tilbage til den tid, hvor dit barn var helt lille. Kan du huske, hvordan dit barn smilede tilbage dig, når du smilede? Hvis du lavede trutmund, hvordan barnet forsøgte sig med de samme bevægelser? Hvordan dit barn også senere forsøgte at efterligne og gøre det, I forældre gjorde?
Og så tilbage til dit ”skolebarn”.

Jeg vil derfor foreslå dig, at I laver helt faste procedurer omkring ”læsestunden”.
1. Hvornår skal der læses i denne uge? Lav en plan, der tager hensyn til diverse fritidsaktiviteter.
2. Drik en kop te eller et glas mælk eller server lidt snacks, før I starter.
3. Sæt et æggeur på 20 min, når I starter med at læse – så undgår du spørgsmål om, hvor lang tid der er gået.
4. Det mest vigtige, hvor du igen udnytter, at dit barn vil efterligne dig: du sætter dig også og læser i 20 minutter!

På den måde viser du tydeligt dit barn, at du også holder af at læse og synes, det er vigtigt – for den vigtigste læring hos et barn sker ikke, når vi voksne ”prædiker” og forsøger at opdrage gennem ord alene. Den vigtigste læring sker, når barnet ser, hvad den voksne gør.

Fakta: Dit barn vil gøre, som du gør – og ikke, hvad du siger, det skal gøre!

Der er mange sidegevinster også for dig. Du får 20 minutters fred og ro, hvor du kan læse noget, der interesserer dig, og du får samtidig vedligeholdt din læsehastighed 😉
ps – hvis du mangler et forslag til læsestof, vil jeg anbefale Sofie Münsters ”Klog er noget, man øver sig på” – en bog med gode og anvendelige råd.

Mh Inge

Jeg har altid været vildt fascineret af bogstaver. Derfor skriver jeg her lidt om alfabetet. Det er en fantastisk opfindelse og er uendelig praktisk, når vi skal fortælle noget, når vi skal huske noget og når vi skal lære noget.

Tænk lige over, at 29 forskellige tegn kan give os alle de ord, vi har behov for – utroligt!

Går vi vældig langt tilbage i menneskets historie, ser vi mange forskellige skriftsprog. Her vil jeg kun nævne “hiroglyffer” og ikke mindst vores egne forfædres “runer”, men det husker I sikkert fra historietimerne 😉

Men hvad med vores nuværende alfabet, hvornår begyndte vi at bruge det?

Det danske alfabet, vi bruger i dag, stammer fra det moderne latinske alfabet og har i dag 29 bogstaver, som du jo ved. I det danske alfabet har vi nemlig tilføjet Æ,Ø og Å. Når disse 3 bogstaver er tilføjet til sidst i alfabetet, kalder vi det “det dansk-norske alfabet”. Det er lidt forskelligt fra svenskernes, som bruger Ä i steder for Æ og Ö i stedet for Ø.

Der er et bogstav, som er kommet til meget senere end de andre, og der er Å, der før 1948 blev skrevet som Aa. Man kalder det “bolle-ået” – ingen fniseri tak! – og altså ikke “prik-ået”, en “moderne” måde at skrive Å på!!

Når vi bruger alfabetet, skelner vi mellem de store bogstaver (versaler) og de små bogstaver (minuskler). Kort fortalt bruger vi store bogstaver til navne, efter punktum og når vi starter på en tekst – men jeg tror, jeg i andre blog-indlæg vil komme ind på forskellige staveregler, så det tager vi ikke i dag. 😉

Mere om alfabetet

Vores alfabet kan også deles op på en anden måde, nemlig i vokaler og konsonanter. I skolen kaldes de ofte for de røde og de blå (sorte) bogstaver. Du kan se mere om alfabetet på vores Lærletplade

Lidt om vokaler: Vokaler kalder man også for “selvlyde”. En vokal kendes på, at dens navn og dens lyd er ens. Der findes 9 vokaler i det danske alfabet, nemlig a-e-i-o-u-y-æ-ø-å. alle danske ord har mindst 1 vokal. Enkelte ord består faktisk kun af en vokal: en å, en ø, i (huset) og ordet at ae (en kat)

Og så lidt om konsonanter, som også kaldes “medlyde”. Forklaringen er, at når man siger navnet på en konsonant, tager man en ekstra lyd med. F.eks. k som siger /kå/ og m som siger /æm/. Det vil sige, at konsonanternes navn og deres lyd ikke er ens, da navnet på konsonanten består af 2 lyde – og det er præcist det, der gør det vanskelig at stave korrekt.

De 3 alfabeter

Men jeg mangler en ting mere, for man taler faktisk om “de 3 alfabeter”, nemlig navnet på bogstaver, lyden af bogstavet og formen på bogstavet.

Formen på bogstaverne er bestemt ikke ligegyldig. Det er ikke det samme, om du skriver “mor” eller “mur” – midterste bogstav kan være lukket eller åbent, og det er bestemt ikke det samme.

Nu kan du sige, at ingen da skriver i hånden mere. Ja, jeg ved naturligvis, at computer og IPad er kommet for at blive – jeg bruger  jo selv lige nu min computers tastatur – og heldigvis for det, for hvor er der enormt mange og tidsbesparende funktioner.

Men når dit barn skal lære bogstaverne, vil jeg i den grad slå et slag for, at du også lader barnet skrive. Barnet bliver dermed opmærksom ikke bare på den rigtige form, men al forskning viser, at skriveprocessen/skrivning sætter spor i hjernen, som understøtter læsning…..så SKRIV!!

Mit råd vil derfor være: Læs naturligvis højt for dit barn, og lad barnet læse lidt hver dag. Det er dog vigtigt du også sørger for, at dit barn skriver. Om det er små sedler, I skriver til hinanden, om du får barnet til at skrive huskesedler. Måske digter og skriver I en historie – det er helt op til din fantasi.

Bogstaverne er så vigtige, for de er byggestenene til – og fundamentet for al viden!

mh Inge

Du kan læse mere om alfabetet her…

Bogstaver har hele mit liv fascineret mig. Tænk, ved at sætte disse 29 tegn sammen på forskellig måde, kan de give os alle ord – og vi kan på den måde læse alle de skønneste, sjoveste og mest uhyggelige eller spændende historier.

Det er dog så vidt forskelligt, hvor let et barn lærer at læse – jeg havde let ved det, men jeg husker en episode, hvor min lærerinde – jo jo, det hed det dengang –  Frk. Christensen roste en af mine klassekammerater til skyerne, da han læste. Jeg var noget forundret! Her havde jeg læst fejlfrit og bare fået et “godt”, mens han havde læst mange fejl, men fik at vide, at “det var rigtig rigtig flot??

Senere forstod jeg, at jeg havde haft en meget dygtig dansklærer, der forstod børns forskellighed!

Om det har været Frk. Christensen eller andre, der har inspireret mig, ved jeg ikke, men resultatet har været, at jeg læste til lærer –  og i resten af mit arbejdsliv har læringsprocesserne i forbindelse med bl.a. læsning været min store interesse.

Hvorfor læser nogle børn uden videre? Hvorfor er der så store vanskeligheder for andre? Hvordan kan vi voksne hjælpe og støtte – og ikke mindst gøre indlæring interessant og sjov for børnene?

Min tilgang har altid været, at vi fagpersoner naturligvis skal have vores viden og faglighed helt på plads, men det vigtigste  er samarbejdet med barnets forældre, det er helt fundamentalt – for I forældre er det allervigtigste i jeres barns liv!

Lidt fakta om mig:

Jeg er uddannet lærer med dansk og historie som linjefag. Senere byggede jeg ovenpå med Speciallærer-uddannelsen, hvor mine specialer blev “svære læse-stavevanskeligheder” og “socio-emotionelle vanskeligheder”.

Jeg har arbejdet som lærer i folkeskolen, som specialundervisningskonsulent i PPR og som konsulent v/ Videncenter for Specialpædagogik (ordblindhed)

Og nu: ja, jeg underviser stadig en smule i privat regi, når læsningen er gået helt skævt for et barn. Derudover udvikler jeg sammen med min mand Henning (indehaver af grafisk virksomhed) forskellige meget enkle materialer (Lærlet), som på en let og enkel måde kan bruges derhjemme, når man gerne vil støtte sit barn.

For det allervigtigste er, at det skal være sjovt at lære!